Camino-ordbogen

Et albergue er et pilgrimsherberg, den klassiske og billigste overnatning på Caminoen. Du sover typisk på køjesenge i sovesale sammen med andre pilgrimme, ofte for få euro natten. De findes som kommunale, kirkelige og private herberger, og de fleste kræver, at du viser dit credencial.

Vi ankom tidligt til vores albergue, sikrede os en underkøje og gik ud og spiste.

Ampolla er det spanske ord for en vabel. Det er godt at kunne, hvis du skal på apoteket eller bede om hjælp undervejs. Siger du tengo una ampolla, forklarer du, at du har fået en vabel, og så ved ethvert apotek langs ruten præcis, hvad du står og mangler.

På apoteket pegede vi på foden og sagde tengo una ampolla, og resten klarede de.

Apostlen Jakob, på spansk Santiago, er den helgen, hele Caminoen fører hen til. Efter traditionen ligger hans grav i katedralen i Santiago de Compostela, og det er den grav, pilgrimme har vandret mod siden middelalderen. Du behøver hverken at være kristen eller troende for at gå ruten.

Navnet Santiago er en sammentrækning af Sankt Jakob, altså apostlen selv.

At gå sko til betyder at bruge dine vandrestøvler eller trailsko grundigt hjemmefra, før turen begynder. Nye sko skal forme sig efter foden, og læderet skal bløde op, så de ikke laver vabler på ruten. Reglen er enkel: gå aldrig afsted på en lang tur i sko, du ikke har gået mange kilometer i først.

Vi gik vores støvler til på hjemlige ture i måneden op til afrejsen.

Base weight er vægten af din pakkede rygsæk uden mad, vand og brændstof, altså alt det, der ikke bliver brugt op undervejs. Det er det tal, du styrer efter, når du vil pakke let. En god tommelfingerregel er, at rygsækken fyldt højst bør veje omkring ti procent af din kropsvægt.

Vi barberede vores base weight ned ved at droppe det ekstra sæt tøj og den tunge bog.

En bocadillo er den spanske sandwich på et stykke flutebrod, du finder i næsten hver bar langs ruten. Fyldt med skinke, ost, tortilla eller chorizo er den pilgrimmens klassiske frokost. Den er billig, mættende og nem at pakke med til en pause længere fremme på etapen.

Vi købte en bocadillo con jamón i baren og spiste den på en sten med udsigt.

En bordón er den traditionelle pilgrimsstav, en lang træ-stok, som pilgrimme har støttet sig til i århundreder. I dag bruger de fleste lettere trekkingstave, men bordónen er stadig et af Caminoens klassiske symboler, ofte med en kalabas eller en muslingeskal bundet på.

Nogle pilgrimme skærer stadig en bordón af en gren og bærer den hele vejen som et minde.

Botafumeiro er det kæmpe røgelseskar, der svinges under loftet i katedralen i Santiago. Det er et af verdens største af slagsen, vejer over 50 kilo og trækkes af otte mand kaldet tiraboleiros. Det svinger ikke ved hver messe, så det er et særligt øjeblik, hvis du er heldig at opleve det.

Røgen fra Botafumeiroen fyldte hele katedralen, mens det svingede højt op mod hvælvingerne.

Botiquín er det spanske ord for et lille førstehjælpssæt. Pilgrimmens udgave fylder ikke meget: plaster, vabelpuder, tape, smertestillende, noget desinficerende og en lille saks. Med et enkelt botiquín i toppen af rygsækken kan du selv tage hånd om de små skavanker, før de vokser sig store.

Vores lille botiquín med tape og vabelpuder kom i brug næsten hver aften på turen.

Buen Camino er den hilsen, der lyder hele vejen til Santiago. Direkte oversat betyder det god vej, og pilgrimme, lokale og herbergsværter bruger det til at ønske hinanden en god vandring. Det er de to ord, du hører allermest, og de knytter alle på ruten sammen.

Du møder en pilgrim på en tidlig morgenetape, I nikker, og den ene siger Buen Camino.

En buff er et tyndt rørformet stykke stof, du kan bære som halsrør, pandebånd, hue eller solbeskyttelse i nakken. Den vejer næsten intet og løser mange små problemer undervejs, fra morgenkulde til støv og sol på mesetaen. En af de mest alsidige ting i rygsækken.

På den skyggeløse meseta trak vi vores buff op over nakken mod solen.

Camino del Norte er kystruten, der følger Spaniens grønne nordkyst gennem Baskerlandet, Cantabrien og Asturien, før den drejer ind mod Santiago. Den er mere kuperet og lidt mindre befolket end Francés, men belønner med havudsigt, strande og god mad. En rute for dig, der gerne vil gå lidt for dig selv.

På Camino del Norte vekslede dagene mellem stejle klippekyster og stille fiskerbyer ved havet.

Camino Primitivo er den oprindelige rute, den første vej pilgrimme gik til Santiago, med udgangspunkt i Oviedo helt tilbage fra 800-tallet. Den er kort, men bjergrig og fysisk hård, og regnes som en af de smukkeste og mest autentiske ruter. Den møder Camino Francés kort før Santiago.

Camino Primitivo var hård i benene, men de øde bjerge føltes som den ægte, gamle vej.

En casa rural er et landligt gæstehus eller en kro, tit et smukt gammelt stenhus på landet. Det er et skridt op fra herbergets sovesal, med eget værelse og ro, uden at det behøver koste meget. En god løsning de nætter, hvor kroppen trænger til en rigtig seng og en dør, der kan lukkes.

Efter en uge i sovesale bookede vi en casa rural, sov ti timer og startede på ny.

Catedral de Santiago er den store katedral, hele Caminoen fører hen til. Efter traditionen ligger apostlen Jakobs grav i krypten under alteret. Facaden mod Obradoiro-pladsen er det billede, de fleste pilgrimme har for sig hele vejen, og synet af den efter ugers vandring er for mange turens højdepunkt.

Da vi rundede hjørnet og så Catedral de Santiago rejse sig, var der flere af os, der fik tårer i øjnene.

Codex Calixtinus er et håndskrift fra 1100-tallet, der ofte kaldes verdens første rejsefører. Bogen beskriver ruten til Santiago, byerne undervejs og gode råd til datidens pilgrimme. Den viser, at Caminoen har været en velbeskrevet rejse i næsten tusind år.

Allerede i Codex Calixtinus fik middelalderens pilgrimme råd om vand, vejr og herberger langs vejen.

Compeed er det mest kendte mærke af vabelplastre, en tyk, geléagtig plasterpude, der lægger sig som en anden hud over en vabel. Den dæmper smerten og beskytter, mens vablen heler, så du kan gå videre. De fleste pilgrimme har et par ark med, og de kan købes på ethvert apotek langs ruten.

Et Compeed-plaster over den ømme hæl reddede dagen, så vi kunne gå etapen færdig.

Completo betyder fuldt, og skiltet hænger på et herberg, når alle senge er optaget. I højsæsonen ser du det oftere, særligt sidst på dagen. Derfor går mange pilgrimme tidligt afsted for at være fremme i god tid, eller de booker senge i forvejen på de travleste strækninger.

Vi nåede byen sent og fandt completo på de første to herberger, før vi fik den sidste seng.

Compostela er det afslutningsbevis på latin, du får på pilgrimskontoret i Santiago. For at få det skal du have gået mindst 100 kilometer, eller cyklet mindst 200, og kunne vise stempler i dit credencial fra vejen. Det er den formelle blåstempling af, at du har fuldført.

De sidste 100 kilometer fra Sarria er nok til at få din Compostela.

Concha, også kaldet vieira, er kammuslingeskallen, der er selve symbolet på Caminoen. Pilgrimme bærer den på rygsækken, og ribberne, der samles i ét punkt, tolkes som alle ruternes veje, der mødes i Santiago. Du finder skallen på skilte og milesten hele vejen.

Vi bandt en concha på rygsækken i startbyen, så alle kunne se, vi var pilgrimme.

Credencial er dit pilgrimspas, et lille foldeark, du får stemplet undervejs. Det giver adgang til de fleste herberger, og det er samtidig dit bevis på, at du rent faktisk har gået ruten. Du henter det i startbyen, hos pilgrimskontorer eller i visse kirker og herberger.

Uden et stemplet credencial kan du ikke få din Compostela ved ankomsten til Santiago.

Cruz de Ferro, jernkorset, er et af Camino Francés' mest symbolske stop, højt oppe i bjergene ved Foncebadón. Traditionen er, at pilgrimme lægger en sten, de har båret hjemmefra, ved foden af korset som et symbol på noget, de vil give slip på. Det er et stille øjeblik for mange.

Vi lagde hver vores sten ved Cruz de Ferro og stod lidt i stilhed, før vi gik videre.

Desayuno er morgenmad på spansk, og den er ofte enkel: en café con leche og et stykke ristet brod eller en croissant. Mange barer åbner tidligt til pilgrimme, men ikke altid så tidligt, som nordiske maver ønsker. En del går de første kilometer og spiser desayuno i den første åbne bar.

Vi gik en time i mørket og stoppede så til desayuno med varm café con leche i den første bar.

Donativo betyder donation. Et donativo-herberg eller et donativo-måltid har ingen fast pris, du giver, hvad du kan og vil. Systemet bygger på tillid og på, at man betaler nok til, at det næste menneske også kan blive taget imod. Giv med hjertet, ikke det mindst mulige.

Herberget var donativo, så vi lagde det, en almindelig overnatning ville have kostet, i kassen.

En etapa er en etape, altså et dagsstykke af ruten fra én overnatning til den næste. Guidebøger og apps deler Caminoen op i klassiske etaper, men du bestemmer selv dit tempo. Du kan slå to korte etaper sammen eller dele en lang op, som benene har det.

Vi tog en kort etape dagen efter Pyrenæerne, så benene kunne vænne sig til rytmen.

En farmacia er et apotek, kendeligt på det grønne kors, du ser i hver eneste by langs ruten. Apotekerne er vant til pilgrimme og hjælper med vabler, ømme muskler, sår og små skavanker. Personalet giver ofte god, gratis rådgivning, før du overhovedet køber noget.

Hver farmacia langs vejen havde plaster og vabelprodukter fremme ved kassen til os pilgrimme.

Finisterre er kappet på den galiciske kyst, som romerne kaldte Finis Terrae, verdens ende. Mange pilgrimme går de knap 90 kilometer videre hertil fra Santiago for at slutte turen ved havet. Ved fyrtårnet ser man solen gå ned i Atlanterhavet, og traditionelt markerer man rejsens ende her.

Vi gik helt ud til Finisterre og sad ved fyret, mens solen sank i havet.

Flecha amarilla er den gule pil, der viser vej langs hele Caminoen. Ideen kom fra præsten Elías Valiña i O Cebreiro, der begyndte at male pile med gul maling for at guide pilgrimme. I dag er de malet på sten, mure, fortove og træer, og efter få dage leder du helt automatisk efter dem.

Var vi i tvivl om vejen, dukkede der altid en flecha amarilla op på en mur eller et fortov.

Fodpleje er alt det, du gør for at holde fødderne hele hele vejen. Det dækker rene, tørre sokker, at lufte fødderne i pauserne, at klippe negle korte og at tape ømme punkter, før de bliver til vabler. På Caminoen er fødderne dit vigtigste udstyr, så den daglige rutine betaler sig.

Hver aften blev fødderne vasket, tørret og efterset. Den fodpleje reddede hele turen.

En fuente er en drikkevandskilde eller en offentlig vandpost, du finder i byer og ved mange herberger. Vandet er som regel drikkeligt, medmindre der står agua no potable, altså ikke drikkevand. En fuente er guld værd på varme etaper, hvor du kan fylde flasken uden at købe vand.

Vi planlagde de varme etaper efter, hvor den næste fuente lå, så flaskerne aldrig blev helt tømt.

Galicien er den grønne region i det nordvestlige Spanien, hvor Santiago ligger, og hvor alle ruterne ender. Landskabet er frodigt og bakket med eukalyptusskove og tåge, netop fordi det regner en del. Regionen har sit eget sprog, galicisk, og et køkken kendt for blæksprutte, pulpo, og frisk fisk.

De sidste dage gennem Galiciens grønne bakker var frodige, fugtige og helt egne i stemningen.

En hospitalero er den, der driver et herberg og tager imod pilgrimmene. Mange er frivillige, ofte tidligere pilgrimme, der giver noget tilbage til vejen. De stempler dit credencial, viser dig til rette og kender tit de bedste råd til den næste etape.

Vores hospitalero lavede fælles aftensmad til alle i herberget den aften.

Kilometerstenene, på spansk mojones, er de lave stenstøtter med en muslingeskal og et tal, der tæller kilometrene ned til Santiago på de galiciske etaper. De dukker op med jævne mellemrum og bliver et lille ritual, efterhånden som tallet falder. Mange tager billeder ved den berømte sten ved 100 kilometer.

Vi fejrede hver kilometersten, der viste et rundt tal, på vej ind mod Santiago.

Kilómetro cero, kilometer nul, er nulpunktet på pladsen foran katedralen i Santiago. Det er her, nedtællingen af kilometersten ender, og for mange er det selve målstregen. En markering i belægningen viser stedet, hvor rejsen formelt slutter.

Vi satte os ved kilómetro cero på Obradoiro-pladsen og mærkede, at nu var vi virkelig fremme.

Lagdeling er princippet om at klæde sig på i flere tynde lag i stedet for ét tykt. Et svedtransporterende inderlag, et isolerende mellemlag og et vind- og vandtæt yderlag lader dig regulere temperaturen ved bare at tage lag af og på. Det er den enkleste måde at håndtere skiftende vejr på.

Om morgenen gik vi med alle tre lag på, og ved middag var vi nede i bare inderlaget.

En lagenpose, også kaldet en sovepose-liner, er en tynd pose af silke, bomuld eller kunststof, du sover i inde i eller i stedet for soveposen. Den holder soveposen ren, giver et ekstra lag varme og er en god hygiejnebarriere i herbergernes madrasser. Den vejer og fylder næsten ingenting.

På de varme nætter droppede vi soveposen og sov bare i lagenposen.

Menú del día er dagens menu, et fast tre-retters måltid til fast pris, som spanske restauranter serverer i frokosttiden. Den ligner pilgrimsmenuen, men er tit lidt bedre og billigere, fordi den er lavet til lokale. Et godt, mættende måltid med brod og drikke inkluderet.

Midt på dagen fandt vi en menú del día for lokale og spiste bedre end på nogen pilgrimsmenu.

Merinould er en fin, blød uld fra merinofår, der er blevet pilgrimmens yndlingsmateriale. Den holder på varmen, selv når den er fugtig, regulerer temperaturen og, vigtigst af alt, lugter ikke, selv efter flere dage. Derfor kan du nøjes med færre skift og pakke lettere.

En merinould-trøje kunne vi gå i tre dage i træk, uden at den lugtede.

Mesetaen er den store, flade højslette midt i Spanien, som Camino Francés krydser mellem Burgos og León. Den er kendt for åben himmel, kornmarker til horisonten og lange, skyggeløse stræk. Nogle springer den over, men mange ender med at elske de meditative, stille dage her.

På mesetaen kunne vi se dagens etape ligge lige ud foran os hele vejen til horisonten.

Misa del peregrino er pilgrimsmessen, der holdes hver dag i katedralen i Santiago, som regel klokken tolv. Pilgrimme fra hele verden samles, og ved nogle messer svinges det store Botafumeiro. Du behøver ikke være troende for at sidde med. Mange går ind for stemningen og for at markere, at rejsen er slut.

Vi nåede lige ind til misa del peregrino og så Botafumeiroen svinge højt op under hvælvingerne.

Mochila er det spanske ord for rygsæk. Du møder det ofte, for eksempel i transporte de mochilas, den service, der kører din rygsæk videre til det næste herberg, så du kan gå dagen let.

Vi sendte vores mochila i forvejen på den hårdeste bjergetape og gik kun med en lille dagstaske.

Muxía er en lille kystby ved de vindblæste klipper nord for Finisterre. Mange pilgrimme tager den med som en ekstra variant efter Santiago, så turen ud til kysten bliver omkring 116 kilometer i alt. Helligdommen ved havet og de rå klipper gør den til en smuk, stille afslutning.

Vi gik videre fra Finisterre til Muxía og fik en endnu mere stille afslutning ved klipperne.

O Cebreiro er den lille bjergby, hvor Camino Francés stiger ind i Galicien. Byen er kendt for sine runde, stråtækte keltiske huse kaldet pallozas og for tågen, der ofte ligger over dalene. Det var præsten her, Elías Valiña, der begyndte at male de gule pile, som guider hele ruten.

Vi nåede O Cebreiro i tåge og følte for første gang, at Santiago var tæt på.

En pandelampe er en lille lygte på et pandebånd, som er svær at undvære på de tidlige morgenstarter, hvor du går afsted i mørke. Mange pilgrimme starter før daggry for at nå frem, inden heden og de fyldte herberger, og så er hænderne fri til stave og kort. På spansk hedder den en frontal.

Vi gik de første timer i stjerneklart mørke med pandelampen tændt og fulgte de gule pile.

Peregrinación betyder pilgrimsrejse eller valfart. Det er det store ord for hele rejsen, den indre såvel som de mange kilometer. Uanset om du går af tro, af nysgerrighed eller for at få hovedet fri, er din tur til Santiago en peregrinación.

For nogle er det en peregrinación i religiøs forstand, for andre bare en lang, klar tur væk fra hverdagen.

Peregrino er det spanske ord for pilgrim, altså en, der går Caminoen. Peregrina er hunkønsformen. Ordet går igen overalt, fra menukort til skilte, og det er den betegnelse, du selv bærer, så snart du er på vejen.

Pilgrimsmenuen hedder menú del peregrino, altså pilgrimmens menu.

Pilgrimskontoret, på spansk Oficina del Peregrino, er kontoret i Santiago, hvor du afslutter din Camino og får din Compostela. Her viser du dit stemplede credencial, og de tjekker, at du har gået mindst 100 kilometer. I højsæsonen kan der være kø, så kom gerne tidligt på dagen.

Vi stod i kø på pilgrimskontoret med vores fyldte credencial og fik endelig vores Compostela.

Pilgrimsmenuen, på spansk menú del peregrino, er et fast måltid til fast pris på restauranter langs ruten. Den består typisk af tre retter med brod, vin eller vand inkluderet, og den er god og mættende for få penge. Det er den nemme, billige løsning, når benene er trætte om aftenen.

Efter en lang etape smagte pilgrimsmenuens tre retter og et glas husets rødvin himmelsk.

Pulpo a la gallega er Galiciens berømte blæksprutteret, kogt mør og krydret med olivenolie, groft salt og rød paprika. Den serveres klassisk på en trætallerken og er noget af det første, du skal smage, når du når Galicien. Mange byer har en pulpería, der er specialiseret i netop den ret.

I Melide stoppede vi på en pulpería og delte en tallerken pulpo a la gallega som fejring.

Pyrenæerne er bjergkæden mellem Frankrig og Spanien, som Camino Francés krydser på allerførste etape fra Saint-Jean-Pied-de-Port. Opstigningen er hård, men en af de smukkeste på hele ruten, med vidt udsyn over bjergene. I dårligt vejr anbefales lavruten gennem Valcarlos frem for den høje Napoléon-rute.

Første dag over Pyrenæerne var den hårdeste, men også den mest storslåede på hele turen.

Refugio er en ældre betegnelse for et pilgrimsherberg og betyder egentlig tilflugtssted. Ordet bruges lidt i flæng med albergue, og du ser det stadig på skilte, særligt ved de mere afsides herberger. Meningen er den samme: et sted at få tag over hovedet efter en lang dag.

Det lille refugio i bjergene havde kun ti senge, men den varmeste stemning på hele ruten.

Et regnslag, ofte en poncho, er en let regnbeskyttelse, der dækker både dig og rygsækken på én gang. Særligt i det grønne, fugtige Galicien og på nordruterne er ordentligt regntøj ikke til at komme udenom. En poncho fylder lidt, men går ikke i stykker, når den bliver tættest brugt.

Da regnen satte ind i O Cebreiro, var vi glade for ponchoen over både krop og rygsæk.

Roncesvalles er det spanske klostersted på den anden side af Pyrenæerne, hvor mange slutter første etape af Camino Francés. Det store pilgrimsherberg i klosteret tager imod hundredvis af pilgrimme, og herfra begynder rejsen ned gennem Navarra mod Pamplona.

Efter den lange opstigning fra Frankrig var senge i klosteret i Roncesvalles en velsignelse.

Rygsæktransport, på spansk transporte de mochilas, er en service, der kører din rygsæk fra det ene herberg til det næste, så du kan gå dagen med kun en let dagstaske. Firmaer som Correos tilbyder det på de store ruter. Det er en god løsning ved skader, hårde etaper eller bare en dag, hvor kroppen skal skånes.

Med dårlige knæ en enkelt dag sendte vi rygsækken videre og gik let den svære etape.

Saint-Jean-Pied-de-Port er den lille franske by, hvor de fleste starter Camino Francés. Herfra går første etape over Pyrenæerne til Roncesvalles, en hård, men smuk begyndelse. Kom gerne dagen før, så du kan hente dit credencial og starte udhvilet tidligt om morgenen.

Vi ankom til Saint-Jean-Pied-de-Port aftenen før og gik over Pyrenæerne ved daggry.

Santiago de Compostela er byen i Galicien, hvor alle Caminoens ruter mødes. Målet er den store katedral, hvor apostlen Jakobs grav efter traditionen ligger. Når du går ind på pladsen Obradoiro foran katedralen efter ugers vandring, er det for de fleste turens største øjeblik.

Vi lagde rygsækkene og satte os midt på Obradoiro-pladsen og så bare op på katedralen.

Sarria er den galiciske by, der ligger godt 100 kilometer fra Santiago på Camino Francés. Fordi det er minimumsafstanden for at få sin Compostela, starter rigtig mange netop her. Det betyder mere selskab og fyldte herberger på de sidste etaper, men også en levende, festlig stemning ind mod målet.

Fra Sarria blev ruten straks mere befolket, for det er her, mange begynder deres Camino.

Et sello er et stempel, du samler i dit credencial undervejs. Du får dem i herberger, kirker, barer og caféer, og hvert stempel er unikt for stedet. De sidste 100 kilometer skal du have mindst to stempler om dagen for at bevise, at du gik hele vejen.

Mange gemmer deres stemplede credencial som det fineste souvenir fra turen.

Siesta er den spanske middagspause, hvor mange butikker, apoteker og kontorer lukker et par timer midt på eftermiddagen. Det er godt at vide, når du skal handle ind eller ordne noget praktisk. Planlæg indkøb til om formiddagen eller sidst på eftermiddagen, hvor der åbnes igen.

Vi nåede lige apoteket, før siestaen lukkede alt ned til hen på eftermiddagen.

Tapas er små retter, du deler eller spiser flere af, og pinchos er den nordspanske slægtning, ofte en lille mundfuld på et stykke brod holdt sammen af en pind. At gå fra bar til bar og samle et måltid af små retter er en billig, hyggelig måde at spise aftensmad på efter en lang etape.

I stedet for en fast menu spiste vi os gennem tre barer og en række pinchos den aften.

Tarta de Santiago er den galiciske mandelkage, du finder overalt på de sidste etaper. Den er pyntet med et Jakobskors af flormelis på toppen og smager af mandler og citron. Mange pilgrimme spiser den som en lille fejring, når de når Santiago.

Vi delte et stykke tarta de Santiago på pladsen foran katedralen som en sød afslutning.

Trekkingstave er de lette, justerbare vandrestave, de fleste pilgrimme bruger i dag. De aflaster knæ og hofter på nedstigninger, giver stabilitet på løst underlag og sætter en god rytme i benene. To stave fordeler arbejdet bedre end én, særligt med en fyldt rygsæk på.

På de stejle nedstigninger i Galicien var vores trekkingstave guld værd for knæene.

Ultralet, på engelsk ultralight, er en tilgang til pakning, hvor du skærer vægten ned til det absolut nødvendige. Tanken er, at hvert gram, du ikke bærer, er et gram mindre slid på knæ, ryg og humør over mange dage. På Caminoen er det ofte de små ting, der løber op, så vej alt, og skær det halve fra.

Vi tog en ultralet tilgang og efterlod alt, vi ikke havde brugt på vores første tur.

Ultreia er en gammel pilgrimshilsen fra middelalderen, der betyder noget i retning af videre og fremad. Den blev tit brugt som opmuntring pilgrimme imellem, ofte i parret Ultreia et Suseia, altså fremad og opad. I dag hører du den sjældnere end Buen Camino, men den lever stadig.

En ældre pilgrim råbte Ultreia, da vi kæmpede os op ad den sidste stigning.

Vabler er de væskefyldte blærer, der opstår, hvor sko og sok gnider mod huden. De er pilgrimmens klassiske fjende og kan stoppe en tur, hvis de får lov at brede sig. Du forebygger dem med sko, der passer, sokker uden folder og ved at reagere på varme punkter, før de bliver til vabler.

Vi tapede de ømme punkter til med det samme, så vablerne aldrig nåede at bryde ud.

Vandresokker er sokker syet til at gå langt i, ofte i uld eller en uld-blanding, der transporterer sved og mindsker gnid. Nogle pilgrimme går med et tyndt inderlag under, så gnidningen sker mellem de to lag i stedet for mod huden. Gode sokker er en billig forsikring mod vabler.

Vi skiftede til tørre vandresokker midt på dagen, og fødderne holdt sig friske.

Vía er det spanske ord for vej eller rute. Du møder det i navnene på flere pilgrimsveje, for eksempel Vía de la Plata, sølvvejen, der går op gennem det vestlige Spanien. Ordet minder om, at en camino ikke er én sti, men et helt net af veje, der løber sammen mod Santiago.

Ordet vía dukker op på skilte og i rutenavne hele vejen gennem Spanien.

Vía de la Plata, sølvvejen, er den lange sydlige rute, der går fra Sevilla op gennem det vestlige Spanien mod Santiago. Med omkring 1000 kilometer er den en af de længste og mest afsides ruter, med færre pilgrimme og lange, åbne stræk. En rute for den erfarne vandrer med god tid.

På Vía de la Plata kunne vi gå en hel formiddag uden at møde en eneste anden pilgrim.

Væggelus, på spansk chinches, er de små insekter, der en sjælden gang kan gemme sig i madrasser og efterlade kløende bid. De er ikke farlige, men irriterende. Du mindsker risikoen ved at holde rygsækken væk fra sengen, bruge lagenpose og ryste tøj og udstyr, før du pakker videre.

Vi holdt altid rygsækken på en bænk og aldrig på sengen for at undgå væggelus.

Xacobeo, eller et helligår, er de år, hvor apostlen Jakobs festdag den 25. juli falder på en søndag. I et helligår åbnes Den Hellige Dør i katedralen i Santiago, og der kommer ekstra mange pilgrimme på vejen. Ordet er galicisk, den anden af Galiciens to sprog.

I et Xacobeo-år er ruten mere befolket, men stemningen omkring katedralen er helt særlig.